Fællesskabet på Kohinoor

Et stærkt fællesskab hjælper Kohinoors elever videre i livet. Produktionsskolen har 60 - 70 elever og rummer både STU og skoledelen af EGU. Magasinet for unge med særlige behov har været på besøg hos den selvejende institution, som du også kan besøge på Ud i Fremtiden, når messen i september når til Slagelse og Rødovre.

Af Morten Hansen

Klokken er lidt over 8 om morgen. Kantinen er ved at blive fyldt af Kohinoors elever. Til at begynde med er der stille, mange har deres telefonen i hånden og lærerne er ved at bære morgenmaden ind. Efter få minutter bliver der sagt værsgo. Næsten alle rejser sig samtidig - lydniveauet stiger - stille og roligt forsyner de unge sig med morgenmad. Både lærer og elever taler sammen - det hele er venskabeligt, hyggeligt og der er smil på læberne. Så kan morgensamlingen begynde. 

Først lidt af dagens nyheder, der kort bliver diskuteret. Så de praktiske oplysninger om, hvad der skal ske i dag og resten af ugen. Og endelig bliver dagens gæster præsenteret - også journalisten fra Magasinet for unge med særlig behov. 

Inden morgensangen bliver dagens historiske begivenheder opremset og forklaret. Datoen viser den 15. august - det er dagen hvor der ende

lige formelt blev sluttet fred efter Anden Verdenskrig, hvor Tivoli åbnede i 1843 for første gang, og det er også dagen hvor Berlinmuren pludselig blev opført. Det sidste leder til en samtale om, hvorfor Berlin er en ret fed by, der nu heller ikke er så dyr at komme til, hvis man skal ud at rejse og oplevenoget fedt. 

Så skal der synges. Kim Larsens Midt om natten er dagens sang. Hele morgensamlingen slutter tids nok til at rygerne kan nå ud og kvæle en smøg inden dagensproduktionsværksteder går i gang kl 9. Stemningen er nærmest familiær. Og det er måske ikke så mærkeligt. Kohinoor er nemlig oprettet af ægteparret Troels Møbjerg Sørensen og Shirley Gitte Andersen i 2013, de fungerer som henholdsvis forstander og viceforstander. 

Mennesket først

“Vi arbejdede begge på hver sin produktionsskole tidligere. Vi talte om, at vi ville gøre tingene bedre. Fællesskabet er vigtigt for os. Og det

 er vigtigt for de unge, at de føler sig som en del af fællessskabet. Vi ser mange ensomme, når de begynder hos os,” forklarer Troels Møbjerg Sørensen og fortsætter: “M

en 

fællesskabet og det, at der er brug for dem - gør noget meget positivt ved dem.”

En af måderne, som Kohinoor får de unge til at føle sig som en del af fællesskabet på er ved at alle får trøjer med navn og Kohinoor-logo på. Og de er meget populære. “Pludselig er man en del af noget," siger Troels og fortsætter: “Vi sætter mennesket først. Og når de unge kommer her, så hjælper vi dem med at rydde op i deres liv. Nogle har økonomiske problemer eller problemer med en belastet familie. Andre kæmper med stofmisbrug og atter andre har kulturelle udfordringer” 

Og de mener det på Kohinoor. De har en afdeling, hvor et værelse står klar, hvis en af eleverne pludselig skulle blive ramt af en midlertidig hjemløshed. “Det giver en tryghed. Både for os - at vi kan hjælpe dem hele vejen, hvis det er nødvendigt. Men også for eleverne. Heldigvis har rummet kun været i brug et par gange i de forgangne fire et halvt år. 

“De unge i STU-forløb er inkluderet på værkstederne sammen med de ordinære produktionsskoleelever - for det mener vi alle profiterer af -  men vi har også særskilte STU-arrangementer, f.eks. går vi ud og spiser sammen eller tager på tur. Vi har tidligere været i Berlin, og skal til oktober til Prag.”, fortæller Troels Møbjerg Sørensen.

En tur rundt på værkstederne

Kohinoor har - som produktionsskoler nu har - flere linier, som eleverne kan følge. De har også en STTU-del, men det vender vi tilbage til senere. Vi begynder rundturen på e-sportsholdet. Her er stemningen meget koncentreret. Eleverne bemærker nærmest ikke, at vi kommer ind for at tage billeder. Netop i dag er en ny lærer begyndt at undervise e-sports eleverne. Han hedder David og har tidligere trænet professionelle e-sports folk. Man kan næsten mærke hvordan eleverne suger læringen til sig. Så går vi en tur nedenunder hvor Stylist og wellness holdet er igang. I dag skal der vokseses. 

På vej ud møder vi Simone. Hun er en af Kohinoors elever, der er ved at være klar til at komme videre. “Til januar begynder jeg på frisørskolen. Simone har snart været på Kohinoor i halvandet år. “Tiden før Kohinoor var ikke god. Jeg var pisse umulig og slet ikke til at hav e med at gøre. Men da jeg blev en del af fællesskabet her på skolen, så gik det op for mig, at jeg skulle finde ud af, hvad jeg ville med mit liv…. Arhhh - jeg var også ret umulig i starten”, smiler hun. I dag er Simone kommet så langt at hun hjælper de nye elever ind i frisørfaget:

“Fordi jeg har kørekort, så kan jeg også tage elever med, når jeg skal hente ting. Det kan virke godt, hvis der er en anden som er gnaven eller umulig en dag. Det kender jeg fra mig selv. Og som regel så er der smil på læben, når vi kommer hjem. Her er der plads til alle. Vi har et godt forhold til lærerne og de andre elever“.

Det travleste sted

Så går vi videre mod et af de travleste og måske også vigtigste steder på produktionsskolen. Køkkenet. Her er der travlt med at forberede dagens frokost. Køkkenchefen Kenneth Pajor fortæller, mens han tjekker de ovnbagte kartofler, at her skal der bestilles noget “ellers når vi ikke at lave varm frokost til 60 menesker.“

I køkkenet arbejder også Christian Casper Borgedal. Han er netop kommet igang med sin STU. Forinden har han gået et år på Kohinoor. “Siden jeg startede på Kohinoor er det gået godt.” Stemningen i køkkenet er god. Hårde, men kærlige kommentarer flyver over gryderne og vidner om, at her har man det godt sammen.

“Vi er gode kammerater. Vi morer os meget i køkkenet og det gør det til en sjov hverdag - der er altid et smil på læben.”, forklarer Christian. 

Livet har ikke altid været så let for Christian, en ADHD har givet mange problemer tidligere. “Man kan sige, at jeg har ikke haft den fedeste barndom og der har været mange problemer”…. “Men ikke her…” afbryder Kenneth Pajor. “Christian er rigtig god her. Han har flyttet sig meget i den tid han har været her og der er aldrig ballade. Sådan var det vist ikke tidligere. Og vi har mange planer. Han skal både lære at bruge e-boks, lave mad og måske erhverve sig et kørekort.” De kærlige drillerier tager igen over: “Jeg synes nu mest at jeg vasker op,” griner Christian.

‘Kohinoor har tidligere haft en elev, som endte med at få en elevplads på en af de gode restauranter. Og det er også Christians drøm. 

Formiddagen er ved at være gået, men vi skal lige tilbage på kontoret, for i horisonten lurer en  produktionskolereform: “Nu vil de ændre systemet igen. Man oprettede jo Produktionsskolerne fordi, der var en restgruppe, som var svære at hjælpe iden for de rammer, der på daværende tidspunkt var. Hvis de ændre og generaliserer Produktionsskolernes formål - jeg har rygter om, at der skal være et pensum, så er det ikke godt. Hvor skal de så passe ind? Eller skal man så til at lave et nyt system for at samle restgruppen op?”, spørger forstanderen på Produktionsskolen Kohinoor - Troels Møbjerg Sørensen. 

 Du kan læse mere om produktionsskolen her: www.kohinoor.nu