Ud i Fremtiden indbyder til Uddannelses- og Jobmesse i Vejle og Køge for unge med særlige behov.
Dørene er åbne for alle hele dagen fra 9.00 til 16.00 og der er gratis adgang!
Sammen med UU Centre arrangerer Ud i Fremtiden messer for unge med særlige behov
UU vil begge steder stå til rådighed med STU-vejledere på messens stand med Vejledning. Med en messe øst og vest for Storebælt prøver vi at skabe rammerne for et godt og oplyst valg af uddannelse over hele landet.
Mange unge besøger uddannelsesmessen sammen med deres forældre, og det er en god idé. Messen er et godt sted at få øjnene op for, at der er mange måder at uddanne sig og komme videre på.
Messemagasin sendes til forberedelse af jeres messebesøg!
Forhåndstilmeldte skoler og -klasser får tilsendt Magasinet for unge med særlige behov – 14 dage før messen.
Messen har fokus på STB, Særlig Tilrettelagt Beskæftigelse
STB, Særlig Tilrettelagt Beskæftigelse bør for mange være den naturlige vej efter en STU. På messen har vi samlet en række gode kræfter indenfor rådgivning, tilbud og formidling af beskæftigelse til unge med særlige behov. Der findes mange forskellige tilbud både blandt private og offentlige, mentorordninger, kompenserende ordninger, personlig assistance med videre.


Vi har afholdt Ud i Fremtiden over hele Danmark i mere end 15 år!
Tidspunktet for messerne, i efterår / vinter er valgt i samarbejde med UU, skoler mv. fordi unge med særlige behov ofte har en længere proces på vejen til deres valg af ungdomsuddannelse. Derfor kan de sammen med deres pårørende med fordel starte tidligere med at orientere sig om hvilke muligheder for uddannelse og beskæftigelse der er for den unge.
Ud i Fremtiden er en oplagt mulighed for at møde de unge, deres familie, vejledere og sagsbehandlere, og præsentere og udveksle ideer, tilbud og muligheder. Vi håber at se en masse både velkendte og nye ansigter – vi glæder os til inspirerende en dag sammen med jer alle.
Ud i Fremtiden er en messe der bestræber sig på at favne de unge med særlige behov, deres familier og pårørendes mangeartede udfordringer. Det gælder samlet set tilbud om opholds- og botilbud, uddannelser, efterværn samt jobmuligheder og beskæftigelse.


