Udstiller-INFO:
Klik her!
Besøgende:
Det er en god idé at være forberedt, når du skal besøge messen Ud i Fremtiden.
Det kan let blive en overvældende oplevelse med de mange tilbud. Så derfor forbered dig på besøget, så du får mest muligt ud af dagen. Her er en lille guide, som kan hjælpe dig på vej:
Ud i fremtiden – messen for unge med særlige behov har fokus på alle dele af livet, for det handler om at få det gode liv. Men hvad er så det gode liv? Det gode liv kan man dele op i fem forskellige liv, nemlig Fritidsliv – Familieliv – Uddannelsesliv – Arbejdsliv og Samfundsliv. Og på Ud i Fremtiden kan du finde tilbud inden for hvert af de fem liv.
Allerførst, spørg dig selv: Hvad vil du gerne have ud af at besøge messen? Vores er efaring er, at det er en god idé, hvis du inden messen stiller dig selv nogle spørgsmål. Måske kan du gøre det sammen med din vejleder eller familie.
Hvordan skal dine 5 liv hænge sammen?
Måske er du meget optaget af uddannelselivet
– så her kommer nogle ideer til, hvad du kan undersøge på Ud i fremtiden:
Du kan finde udstillere, der har et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb på 3 år efter grundskolen. Hvis du kan vælge det, hvad skal de tre år så indeholde?
- Hvad vil du gerne lære og tage uddannelse i?
- Skal det være et dagtilbud eller et sted, hvor du kan bo under uddannelsen?
- Hvor langt væk er du parat til at tage?
